Sightseeing

Godt jeg har Marta. Hun har de mest fantastiske værtsforældre, som nyder at lege turister i deres egen by, og derfor gerne tager mig og Marta rundt..

Vi startede ud søndag morgen, med at tage ud til Marco de Três Fronteiras, som egentlig bare er et mindesmærke eller noget i den stil, men det er der Argentina, Paraguay og Brasilien mødes (eller, det gør de ude i vandet, men det er "spidsen" af Brasilien).

Efter denne pigetur, hvor Marta og jeg også fik købt nogle postkort og en lille pin til vores blazer, tog vi hjem og spiste frokost, hvorefter det var afsted igen... Denne gang gik turen først til det buddhistiske tempel, og derefter til STRANDEN.. For ja, sådan en har vi også... (indrømmet, den er rimlig fake, but who cares?)

Ja, det var en dejlig søndag - skønt, at Martas forældre er så søde (for de er virkelig, virkelig søde), min søster har ikke engang set det budhistiske tempel.... De er ikke så kulturelle i min familie, kan I nok forstå...

Vi blogges!

Ups..

Flot, så glemte jeg lige den lille "konkurrence" jeg havde gang i.. Sådan går det, når man er en småforvirret udvekslingsstudent, som pludselig får travlt (ikke ofte det sker)..

Men, men, men - derfor skal I da ikke snydes for svaret.. Vel?

Dette er et X

...Og dette skal forstille et Z

Dette er heldigvis kun bogstaver jeg er stødt på i matematik, men det gav altså nogen problemer i starten - når der stod 2x, skrev jeg 21c ....

Så nej, - SUPRISE - ingen af jer gættede rigtigt (eller okay, det havde jeg ikke forventet.. )

Vi blogges, så chiller jeg lidt mere, med mine 30 grader... :D :D

O meu colégio !!!

Jaa, et rigtigt indlæg.. Valgte at tage min computer med i skole i dag, hvilket i skal være rigtig glade for.. Ellers havde der skam været lange udsigter til et rigtigt indlæg.. Hæhæhæ..

Men ja, jeg går skam i skole, det er på ingen måde en ferie det her (selvom der elles var mange, som hævdede at det ville blive, inden jeg tog af sted :P )

Min skole, Colégio Vicentino São José (kæmpede i starten med at sige hele, indtil jeg fandt ud af, at den i daglig tale blot kaldes São José) er (udover stor og gul)katolsk, hvilket betyder, at der hver morgen bliver bedt en bøn gennem højtaleren* (af den nonne, som styrer skolen), og vi SKAL have lange bukser på. Hver dag. Også til sommer. Skoleuniform har vi selvfølgelig også, men det har alle skoler i Brasilien vist. Men jeg er faktisk ved at vænne mig til det – jeg foretrækker klart, at kunne have mit eget tøj på, men det er dejligt ikke at skulle tænke på, hvad man skal tage på, når man skal op kl. 06.00.


Da vi fejrede "over"-nonnens fødselsdag.
(Vi brugte hele første time på det, jeg klager ikke, haha)

Timerne varer 50 min., jeg har fri kl. 12.00., undtagen tirsdag, hvor jeg til gengæld er i skole helt til kl. 18.. Jeg forstår ikke så meget af undervisningen (det ville måske også være lidt meget at forvente), så jeg bruger i stedet tiden på at tegne, bøje verber, høre musik eller slappe af (er så træt hele tiden, fordi jeg skal koncentre mig så meget p.g.a sproget)



Mine fine tegninger.. :-)



Forholdet mellem lærer og elever er meget anderledes hernede end i Danmark. Hernede er meningen, at læreren skal have autoritet, og være hævet over eleverne. Hvorfor eleverne også tiltaler læreren ”professor” og ”professora”. Reelt er der meget lidt respekt fra elevernes side. De snakker uafbrudt i timerne (og de siger, at det er slemt i Danmark), de rykker rundt på bordene i timerne, og som I tidligere har set, så tager jeg masser af billeder i timerne.

Nogen gange virker det faktisk som om, at læreren har opgivet at få eleverne til at tie stille, og blot sidder og venter på, at eleverne tier stille.

I frikvarterene er jeg, sjovt nok, sammen med mine venner. Jeg har generelt fået ret meget opmærksomhed, fordi jeg er den første udvekslingsstudent på min skole, fordi jeg ikke snakkede portugisisk, fordi jeg havde blå øjne og lyst hår - listen var lang, og min pointe er: Jeg var meget eksotisk, og alle ville være venner med mig.
Det var sjovt at prøve, men hårdt at skulle være på hele tiden, og prøve at huske, hvem alle var - en ting der er lidt svær er, at alle ved hvem jeg er, men de glemmer, at jeg ikke ved hvem de er, så jeg går stadig, og siger hej til rigtig mange mennesker, hver dag, uden at have nogen anelse om, hvad de hedder...

Mine venner fra klassen.

Lidt grineri under foto-seancen :)

En anden ting, som jeg synes er ret sjov, er, at der ved skolensudgang står en mand med en microfon (ansat af skolen) til at sige navnene på børnene, når deres forædre er der. På den måde behøver forældrene ikke at gå ud af bilerne - hahaahahah, seriøst, jeg er kommet til mini-USA...

Ja, det er svært at fange ham i et heldigt øjeblik, når han snakker hele tiden..

Uden for skolen er der også ALTID sådan nogle mænd, med isbokse, hvor man kan købe is. Også meget populært, kommer nok (desværre) til at benytte mig af dem til sommer, hvor vi har 40 grader, og stadig lange bukser..

* Btw filmede jeg "proceduren" en dag. Så snart jeg finder ud af det, så skal I nok få videoen. Den er lang og kedelig, men den afspejler virkeligheden.. ;)

Nu vil jeg smutte på negleklinik, vi blogges! Hav det godt så længe!!
Bjs

Gæt et bogstav ...

Ja, hernede skriver de underligt.. Må altid spørge dem, om de ikke kan stave ordet for mig, for jeg kan ikke læse deres bogstaver.. Se blot dette eksempel - smid en kommentar, og gæt hvad det er for nogle bogstaver, så afslører jeg i næste indlæg, hvilke der er tale om (og ja, vi har dem også i Danmark).

Kom lige til at tænke på, hvor hårdt det må være, at være seriøs blogger. Altså sådan en, som blogger hver dag.. Godt det ikke er mig, for det er jeg da ikke særlig god til..

Undskylder meget, at mine seneste indlæg har været uden særlig meget indhold, men jeg lover at der kommer et godt indlæg snart.. Det tager bare så lang tid, for jeg skal virkelig tænke over, hvordan jeg skal formulere mig - en konsekvens af, at jeg aldrig snakker dansk længere... (tør slet, selet ikke tænke på, hvordan jeg snakker om 10 måneder)

Men I skal da ikke snydes for et godt grin.. Dette er, hvad jeg lavede (eller, prøvede på) i kemi i dag..

Lindaaas, kkkkk
(Vi er fisk, hvis nogen skulle være i tvivl)

Beijos

Når billeder sige mere end ord :)

...eller når jeg er for doven til at finde på en god titel.. ;)

Dette indlæg skulle have været et velformuleret indlæg, om min første måned i Brasilien, men det bliver det ikke. For jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det jeg skriver.

Men jeg har det godt (det meste af tiden). Og det går godt med sproget. "Ela endente bastante", hører jeg (stolt) folk sige om mig. Om en måned siger de forhåbenlig: "Ela fala bastante". For en ting er at forstå meningen i sætninger, og forstå ordene når man hører dem, en anden ting er at huske dem, at sætte dem rigtigt sammen og ikke mindst bøje dem rigtigt.

Men når det nu ikke bliver til mere tekst, så får i nogle billeder i stedet.




Forresten, tror jeg, at jeg har fundet årsagen til mine kvaler - kulturchok. Jeg mindedes pludseligt, at vi for noget tid siden fik en mail fra Rotary, vedrørende kulturchok, og fluks tændtes computeren, og der blev læst intenst. Selvom det muligvis lyder underligt, så har det faktisk hjulpet en hel del at vide, hvad der var galt, og at det er meget normalt.. Hvis I skulle være interesserede i at læse artiklen, kan den findes her: http://rotary-yep.dk/LinkClick.aspx?fileticket=o_wx0cwFzQk%3d&tabid=774&mid=1715&language=da-DK

Men ja, jeg har det godt igen

Bjs

ROTEX !! (weekenden, vol.3)

Så kommer 3. og sidste del om min weekend (vel også ved at være på tide... tsk.).

Som overskriften afslører, så var jeg nemlig til (uofficielt) Rotex søndag eftermiddag. Til de, som ikke allerede ved det, så er Rotex noget Rotary laver for os udvekslingsstudenter - både de kommende, nuværende og hjemvendte - i hvert fald i Danmark.. :) Hernede er udveksling ikke lige så organiseret (og afstandene er lidt større, så det er ikke så nemt at samle alle udvekslingsstudenterne i distriktet 1 gang om måneden), men så må man jo lave sit eget..

Min 2. værtssøster Thais, var jo i Finland sidste år, og der er, her i Foz, en pige (Beatriz), som var i Danmark sidste år. Derudover, så kender jeg jo også Marta (polsk udvekslingsstudent) og Bruna (hendes hostsister, som var i Rusland sidste år), og alle disse skønne piger, kender naturligvis også hinanden rigtig godt indbyrdes.. Så de havde planlagt en omgang Rotex, som bestod i, at vi (+ en anden tidligere udvekslingsstudent) mødtes hos Bea, bagte kage (eller, hun gjorde), spiste kage og hyggede.

Ja, det var hyggelig kan I tro.. :) Det blev også til en lille gå-tur i Foz by night (okay, så meget var klokken heller ikke, måske 19.00 eller sådan noget, men det var mørkt), hvilket nok var tiltrængt, efter vores kagespisning... Heheh..

En lille, sjov anekdote er, at jeg, da de andre, naturligvis, ville have mig og Bea til at snakke dansk, synes, at det føltes helt, helt unaturligt! Jeg blev helt i tvivl om, hvordan ordene udtaltes!! Så vi gik ret hurtigt over til engelsk igen...

Har nu næsten været i en måned, og er desværre ved at rende ind i noget mere seriøs hjemve.. :(( Er ikke så glad for min familie lige for tiden, og ja, synes generelt det er rigtig svært.. :// But I'll keep smiling, og håber på, at jeg snart ikke har flere tårer tilbage...

Bjs

Weekenden, vol.2 !!

Så er jeg kommet hjem fra en omgang manicure/pedicure, og er klar til at dele resten mere af weekenden med jer :D

Søndag havde vi Feojiada for familien (dvs. bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner). Feojiada handler, ligesom Churrasco, om at spise. Til Feojiada spiser man, sjovt nok, Feojiada - ris (as usual), en slags rasp, appelsinskiver, noget underlig salat og en gryderet, som bl.a. består af bønner og griseører...  (not kidding)

Jeg må nok indrømme, at Feojiada, aldrig bliver min livret.. Især griseørene, som ligger og blævrer (det er mest fedt), og er meget tydeligt, når man sidder med tallerkenen foran sig, har jeg det svært med...

Meen, hyggeligt var det nu alligevel - at se andre mennesker, får bare tiden til at gå hurtigere... Og så elsker mine bedstemødre mig. :-)



Så bliver det ikke mere brasiliansk



Disse billeder illustrerer arbejdsdelingen meget godt...



Nå, men jeg er faktisk slet ikke nået til søndagens højdepunkt endnu (for nej, så spændende var feojiada'en heller ikke), men eftersom jeg ikke er tilhænger af mega-indlæg (eller..), så tror jeg, at jeg stopper for nu, og så får i resten i morgen (ligesom på TV3 osv., der er der også altid reklamer lige inden højdepunktet, så ved de, at folk bliver hængende - ligeså gør jeg) ;)

Bjs