mandag den 28. november 2011

A fazenda

Ja, min far han er jo farmer (har jeg fortalt det allerede?), og har en gård i Paraguay (uhh, det lyder eksotisk, men vi snakker en times kørsel, så det er ikke så galt endda).

Velkommen på gården!
Min fars hytte

Banan-palme
Mini-bananer (helt friske bananer er virkelig det bedste!!)
Læg mærke til den rødlige farve.. Det er pga. jorden..
Kokos-palme (nej, de ser ikke ud som i tegnefilm, I know!)
Den modne kokosnød er faktisk grøn.
De er kun brune i DK, fordi de tørrer ind. Her kan man købe begge dele.
Sådan nogen soja-marker er ikke til at spøge med ;)
Okay, så høje var de alligevel ikke...
Slet ikke...
Det bliver ved og ved og ved og ved og ved!
FARMER WIFE !!
Det var ret sjovt at se gården, det er (som I kan se), noget anderledes end en gård i DK. Først var jeg overrasket over, hvor primitive/gamle/simple husene var. Altså, der var både el og vand, det er slet ikke det, men det var alligevel som at træde ind i en anden verden.. Det mindede mig utrolig meget om "Det lille hus på prærien".
Det skal lige nævnes, at det rent faktisk var et meget godt hus han har, i forhold til de paraguainske bønder, som normalt er meget fattige. Min mor fortalte, at de ofte ikke engang har gulv i deres huse!

Min far kan, selvfølgelig, ikke lave mad eller gøre rent (og har nok også ret meget andet at tage sig til på gården), så han har (selvfølgelig) flere ansatte. Og det er hele familien, som er ansat (to faktisk, så vidt jeg kunne se). Kvinderne laver mad, gør rent og passer børnene, og mændene hjælper ham med alt det praktiske. Ja, man bliver åbenbart rig af, at have en farm i Paraguay.

Det med at have ansatte synes jeg er virkelig svært at forholde sig til. Hvor meget skal man hjælpe dem, for at nævne et eksempel. For det er respektløst, bare at kigge på, men nogen (har jeg hørt) bliver fornærmede, hvis man hjælper (for meget), fordi de opfatter det som, at man ikke synes, at de gør det godt nok. Jeg hjælper altid med at dække bord og tage af bordet herhjemme, og jeg reder min seng, og holder mit værelse ryddet. Min familie behandler deres ansatte godt. Anledningen af, at vi var i Paraguay var da også, at en af de ansattes søn havde fødselsdag, så min mor havde købt gaver og kage, og min far lavede churrasco, så han kunne blive fejret med maner (selvom han kun var 1 år. Nok ikke den fødselsdag han husker bedst).

Wow, det blev så rimelig langt alligevel, jeg lover, lover, lover at være en wonderblogger, og give jer nogen flere indlæg snart. Man har vel sommerferie ;)

fredag den 25. november 2011

SOU BRASILEIRA AGORA!



Var i dag på Policia Federal for at høre, om mit carterinha snart kom (skulle være kommet inden for 3 mdr., men det er jo Brasiiiil), og sørme så, det var ankommet i går! :D :D :D :D :D :D :D :D

tirsdag den 22. november 2011

Opdagede lige i går, da jeg skrev med en af mine veninder fra Danmark, at jeg oversatte en del fra portugisisk til dansk. Og i dag, da jeg skulle oversætte en portugisisk tekst, var det svært at finde ordene på dansk.

I dag var jeg på juleshopping med Marta. Og vi mødte julemanden:

 JEG ER HØJERE END JULEMANDEN !!
Sou mais alto do papai noel!

Ehhm, ja ... Man har vel lov til at håbe?
Ehh, siim... Pode esperar.. 


I sidste weekend var jeg sammen med Marta, har en masse dejlige billeder, som jeg nok skal dele med jer.. Når jeg får tid.. For selvom jeg har ferie, så føles det som om, at jeg har mindre tid. Jeg er i hvert fald ret booket den her uge, og næste uge bliver nok også lidt pakket; intet er dog sikkert endnu, for vi er i Brasilien, og det med at lægge planer langt ud i fremtiden, det er ikke noget man gør sig i...

Der er blevet efterspurgt et indlæg om maden og om min værtsfamilie.. De kommer, I promise, men tænker at I hellere vil have nogen indlæg om hvad jeg laver, nu hvor jeg rent faktisk laver en del... :):):)

lørdag den 19. november 2011

Ebaa ...

Well, det går ikke så godt med at blogge for tiden.. Og det er altså ikke fordi, at jeg ikke har noget at skrive om, tværtimod. Men don't worry, jeg har det strålende.

Hvis jeg skulle skrive en detaljeret beskrivelse af hvad jeg har lavet siden sidst, så ville det blive pænt langt (ehhm, det bliver det nok alligevel), men her kommer en kort opsummering.
  • Marta sov hos mig nogen dage, fordi hendes familie skulle til begravelse. Derfor skulle der selvfølgelig ske noget sjovt. Derfor stod vi op kl. 05, for at smutte i poolen inden skole.
  • Der er kommet julepynt alle vegne. Det er en sjov oplevelse, at gå rundt i 30 graders varme, og se på julepynt. 
  • Jeg har fået fødselsdagsgaver fra Danmark.
  • Jeg har spist flere klejner, til videoaften hos min veninde Iza. Denne gang var de små, helt som farmors. 
  • Gennemført mit 5km løb. Puuh, det var hårdt, med alle de bakker og min dårlige form.. Det næste venter allerede d. 3. december, jeg er gået i træning, og løb 28 min i 30 graders varme i går... Det var varmt. 
  • Min søster Thais er taget til Curitiba, for at lave vestibular. Jeg savner hende. :(( Tør ikke tænke på, at hun højst sandsynligt flytter derhen permanent, hvis hun altså består. 
  • Været på tur med Rotary. I anledning af, at der er en stor Rotary konference her i Brasilien, havde vores distrikt besøg af nogen Chairmen fra Europa. De skulle imponeres og opvartes, og vi udvekslingsstudenter i Foz blev inviteret med rundt. Så jeg har spist på lækker restaurant, været i Parque das Aves igen samt besøgt et af byens bedste/dyreste konditorier. Ikke dårligt. 
  • Set koreanske pærer i supermarkedet. 
  • Bagt gulerodsboller med havregryn, som afveksling fra det brasilianske papbrød. Det var lækkert, omend bagepapiret ikke virkede, og bollerne sad fast, så vi blev nødt til at skære dem af.
  • Været i Argentina. Der var egentlig ret hyggeligt, bare virkelig ærgeligt, at spansk er sådan et grimt sprog. (Som min første værtsbror sagde: "Det er grimmere end tyrkisk!")
  • Set en virkelig uhyggelig film, hvor jeg brugte halvdelen af tiden på at sige, at jeg ville ønske, at jeg aldrig var gået med til at se den. 
  • Er gået på kur. Egentlig ikke fordi, at jeg er blevet tyk, men det bliver jeg, hvis jeg bliver ved med at spise alle min maids kager. Og jeg skal i bikini en måned i januar.
  • Været på tur i centeret, for at få så mange gratis ting som muligt.. Det var faktisk ret mange.. 
  • Spist mere churrasco. 
  • Er begyndt at tage bussen, wuhuu! (Welcome back, freedom!)
  • Har (omend uofficielt) fået sommerferie!


















Det var alligevel mange billeder. Jeg hygger mig.

Vi blogges, nu hvor jeg har ferie, burde det kunne lade sig gøre, at holde jer lidt mere opdateret.

Beijossss 

mandag den 7. november 2011

PARABÉNS

Ja, så blev det jo sørme min fødselsdag, ihh hvor dejligt!
Jeg fejrede jo min fødselsdag i lørdag, så dagen i dag har ikke været noget særligt.. Mine venner i skolen sagde tillykke, men kun pigerne fra min klasse. Normalt bliver fødselsdage nemlig nævnt over højtaleren, men da min skole jo finder det ret svært, at behandle mig på lige fod med alle andre, ja så "glemte" de at nævne mig... Hmmf, men i det mindste vandt jeg 50 centavos i et væddemål med en af mine veninder, om hvorvidt de ville nævne mig eller ej..



Vi havde 30 grader, så selvfølgelig tog jeg lige en tur i poolen med Marta.
Vejrudsigten sagde regn og torden, men vi har ikke set en sky hele dagen.. Ingen skal sige, at jeg ikke har været artig!!
 Men, jeg holdt jo netop fødselsdag i lørdags, og selvom det endte med kun at være 4 af mine veninder der kunne kommer, ja så var det rigtig, rigtig hyggeligt!
Min fantastiske værtsfamilie (eller, nok nærmere min mor og søster) havde arrangeret en ægte brasiliansk fødselsdag for mig, og en brasiliansk fødselsdag, ja den er ikke helt som i Danmark.

Fødselsdage starter normalt kl. 19-20 stykker, så det gjorde min selvfølgelig også. Når gæsterne ankommer, er bordet fyldt med mad. Man starter med de såkaldte Salgadinhos, salgados i miniudgave (inhos, betyder at noget er småt, beijinhos = små kys). Det er for det meste kød, indbagt i noget dej. Noget af det er lækkert, andet er bestemt ikke mig..





Som jeg afslørede i sidste indlæg, havde jeg også kreeret (også er måske så meget sagt, eftersom det var det eneste jeg har lavet, man køber ALT hernede, det ville være mega unormalt hvis man diskede op med hjemmebag) Brigadeiro, som er brasilianernes (og min) yndlingsspise. Det er en slags chokolade karamel, det er svært at beskrive, men jeg laver det til jeg når jeg kommer hjem, I promise!



Som I kan se på billedet, går man meget op i, at stille lave et fint møster med brigadeiro'erne.. - Og nej, det var på ingen måde fordi at vi sad på computeren hele aftenen, Iza prøvede blot at sige "tillykke med fødselsdagen", på dansk, med hjælp fra google translate.. 

Så var der selvfølgelig også kagen..





Uhhm, siger jeg bare, den var ikke helt dårlig den kage.. 
Hernede skal man ønske, når man puster lysene ud, og det er altid fødselaren som skærer kagen ud. Det første stykke skal gives til en særlig person, hvilket jeg ikke vidste, så skulle pludselig til at tænke mig om.. For det er big deal hernede...

Bagefter blev der taget billeder, også big deal.. Billeder med mor, mor+far, bedstemor, søskende, venner.. Heldigvis snuppede Thais mit kamera, og sørgede for, at der blev taget billeder af det hele (te amo♥).




Det var jo min fødselsdag, så jeg fik GAVER! Havde slet ikke forventet at få noget, i hvert fald ikke af min familie, nu hvor de jo havde holdt festen for mig, men nej, jeg har fået de fineste gaver af min familie og mine venner... Desværre er der ikke nogen af pakkerne fra Danmark, som er kommet frem endnu.. :((


Gavehøsten, ikke dårligt ..

Synes lige, at gaven fra min mormor skulle have lidt ekstra opmærksomhed.
De fineste øreringe og halskæde.

Men nu skal jeg virkelig sove. Martas familie er taget til Curitiba, til en begravelse, så hun bor hos os til de er tilbage.. Og vi (jeg) har besluttet, at vi står op kl. 05.00 i morgen, for at smuttet i poolen inden skole.. Ja-da, lidt skøre er vi..

Boa noite!!



lørdag den 5. november 2011

♥♥♥♥

True love ♥♥

I dag har jeg været her i 3 månder, hold da op tiden går stærkt. 25% af mit år er allerede gået.. Lidt trist at tænke på, men nu ikke så melankolske, for i dag holder jeg nemlig også fødselsdag, hvilket er årsagen til, at I får et billede af en af de mange brigadeiros, som min søster Thais og jeg producerede i dag...

Jeg hygger mig virkelig hernede, nyder varmen og det hele!