mandag den 27. februar 2012

Fim de semanaaaa :))






Billeder fra weekenden, hvor Josi sov hos mig, det var virkelig hyggeligt, og bl.a. spiste vi verdens dårligste brigadeiro, lavede super lækre kanelsnegle, så film, skypede med savnede udvekslinger fra Nordøst, drak hele 8 liter tereré og snakkede til kl. 05 om morgnen..
Jeg er endnu ikke startet i skole, for min rotary-club har endnu ikke fundet en van (skolebus), som jeg kan køre med, så jeg ved ikke rigtig noget. Faktisk slet ikke noget. Velkommen til Brasilien.

fredag den 24. februar 2012


forbereder mig på den danske sommer, og købte derfor dette sidst jeg var ude og shoppe :)

onsdag den 22. februar 2012

Et ben i hvert land


Her i sidste uge var vi lige et par gange i Argentina, og vi fik endelig stoppet, så jeg kunne få taget dette billede, med et ben i hvert land. Det billede blev jeg jo ligesom nødt til at tage. 
Jeg har det stadig godt, og der er sket en hel masse dejlige ting siden i sidst hørte fra mig, men hvis jeg skulle skrive om alt hvad jeg laver, så ville det godt blive langt. 

         Hej-hej, vi ses allerede om mindre end 5 mdr.. [indsæt selv passende smily, kan ikke finde ud af om den skal græde eller smile]

fredag den 17. februar 2012

Carnaval chegou!

Karnevallet er kommet, starter i dag, og varer indtil på tirsdag. Desværre, desværre, desværre, er der ikke noget karneval i Foz. Jeg prøvede at overtale min søster til, at vi skulle tage til en nærliggende by, hvor de har et okay karneval, men der var ikke flere biletter (for at være en del af festen skal man købe indgang, og hvis man ikke køber det, kan man næsten være sikker på at blive bestjålet eller voldtaget).

Så jeg bliver hjemme, og prøver at acceptere, at man godt kan bo et år i Brasilien, uden at opleve karneval. Det er altså øv.. Virkelig øv... Men jeg må vel bare se det som en god undskyldning for at komme tilbage senere, for karneval skal jeg opleve, i hvert fald een gang i mit liv!

Billederne er fra min Nordøst tur, hvor vi havde et "carnavalinho" (lille karneval). Det kom selvfølgelig ikke i nærheden af et rigtigt karneval, men det var da meget hyggeligt. Har desværre ikke nogen ordentlige billeder af drengene, som stort set alle sammen var klædt ud som piger.


(ja, mine øjne ser utroligt underlige ud, já sei)



søndag den 12. februar 2012

Voltei

Er tilbage i Foz efter en uforglemmelig rejse. Den bedste måned i mit liv, jeg har lavet så mange venskaber som jeg håber vil vare for evigt. Hvis rejsen skulle have point for mængden af tårer som trillede ned af mine kinder, da jeg sagde farvel til de andre exchanges, er den uden for kategori.
Jeg tog 2205 billeder, i kommer helt sikkert ikke til at se dem alle sammen, men her har i nogen. Jeg havde en SKØN tur.

Lencois

Højeste punkt i Lencois området


Praia de amor

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Favella i Rio de Janeiro (i øvrigt den samme, som den hvor Michael Jacksons "They don't care about us" blev optaget")



Solnedgang i Rio de Janeiro, fra Pão de Acúcar (bemærk Cristo i venstre side)

2 af mine bedste venner, Emre fra Tyrkiet og Raúl fra Mexico.


Ipanema. I forgrunden, Raúl, Luis (Østriger) og Sabina (min bedste rotary-veninde fra Danmark)


Ipanema. Bemærk fortovet, på Copacabana er det "bølger"

mandag den 9. januar 2012

Nordøst

Ja, så rejser jeg på til Nordøst en måned, hvilket da bliver rimelig lækkert, hvis jeg nu lige skal sige det, så det betyder også, at I ikke kommer til at høre mere fra mig, før i februar (stakkels jer, hva'?)

Nå, men jeg tænkte at I lige skulle få lidt random billeder, som I kan kigge på, indtil jeg kommer tilbage, med billeder fra den anden ende af Brasilien! :D


Billederne ovenfor, er fra da vi lavede trote med Bia (ex udvekslingsstudent til Danmark), da hun passerede optagelsesprøven til universitetet. 


Mit værelse tideligere i dag, da jeg skulle pakke ... Jeg er ikke færdig endnu, det bliver sent i aften kan jeg mærke ...

Min fine skabsdør/billedvæg :)

Standard hygge i Brasilien, :)))) I Danmark eksisterer hygge om vinteren, hernede er det om sommeren, hvor man sidder ude til sent om aftnen (kulde eksisterer jo ikke)

I må hygge jer, og lade være med at forventet alt for meget af bloggen den næste måned, ellers kan i jo tjekke mine gamle indlæg ud ;)

torsdag den 5. januar 2012

Cataratas, de novo

Nååh ja, så var jeg jo lige forbi vandfaldene once more. Bia havde besøg af hendes værtssøster + veninde, som selvfølgelig skulle se vandfaldene, og Thais og jeg tog med. Derfor fik jeg så også snakket dansk, face-to-face, for første gang i måneder. Det var underligt, og faktisk må jeg erkænde, at jeg følte mig bedre tilpas, når jeg snakkede portugisisk (...)

I tirsdags var vi på Brasilien siden, hvor vi også RIVERRAFTEDE på floden "under" vandfaldene (you know what I mean), og det var SÅ sjovt!

We are soooo readyyyyyyyy
Bagefter og en smule våde, men det var nu meget dejligt, for efterhånden er det MEGET VARMT !


Nå ja, så har jeg da også været ved vandfaldene 5 gange, og prøvet rapelling, rafting, avorismo (en forhindringsbane i træerne) og macuco safari (speedbåde, som sejler tæt på nogen af de små vandfald), sååå jeg synes snart, at jeg er ved at have prøvet, hvad der skal prøves.

Det her er ikke mig (men Cecilie og Charlotte, de to danskere), men det var altså det samme, dengang jeg rapellede.

Men eftersom pigerne skulle have den fulde oplevelse, tog vi til Argentina dagen efter, for at se vandfaldene fra den argentinske side. Dem havde jeg aldrig set før, så jeg tog glad med.
På den Argentinske side, kommer du meget tættere på vandfaldene, og jeg må derfor indrømme at jeg foretrækker den (forædderi, i know).Selvfølgelig har jeg også set dem fra Brasilien-siden så mange gange, så wow-effekten er ligesom aftaget ...









Tjhooo, det er da meget pænt

Vi nåede langt fra det hele, da vi prioterede, at tage ud til den lille ø, for at bade (køen var rigtig lang, men vi var enige om, at det var en rigtig god beslutning, fordi at det var så varmt, at vi alle sammen var ved at dø af varme. Desuden er det ret cool, lige at kunne sige, at man har badet i et af verdens 7 natur vidundere. Ved ikke hvad det hedder på Dansk, på port hedder det 7 maravilhas da natureza)

Her i dag har jeg faktisk været her i 5 måneder, dvs. der er kun 6 måneder og 3 dage, til jeg igen står på dansk jord.. Helt vildt så hurtigt tiden går!

Vi blogges, før I ved af det, så er jeg her igen!

PS, husk at I ved at trykke på billederne, får dem op i en større størrelse :D