Chuva, de novo!

Well, sådan en lørdag som i dag, tror man næsten at man er i Danmark. Altså, hvis man lige glemmer temperaturen, som stadig er omkring de 25 grader...

Og ja, jeg ved godt, at jeg havde lovet billeder fra huset, men husk - tålmodighed lønner sig!
Nu vil jeg lave pandekager til familien, for min mor har efterhånden spurgt mig et par gange, hvornår jeg laver dansk mad til dem.... Ehhm, jeg har været her i 2 uger, det skal nok komme, rolig nu...

Vi blogges, nok ret snart!

Beijos por todos!

Amazing

Som opfølgning på mit seneste indlæg har jeg faktisk billeder fra stedet, hvor jeg har mine portugisisk undervisninger. Eller det vil sige, google har. Men det tæller vel alt sammen. ;)

http://maps.google.dk/maps/place?pq=foz+do+iguacu+amazing+ingl%C3%AAs+em+12+meses&hl=da&sugexp=kjrmc&cp=39&gs_id=4f&xhr=t&gs_upl=&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.,cf.osb&biw=1366&bih=587&wrapid=tljp1319572587074082&um=1&ie=UTF-8&q=escola+da+idiomas+foz+do+iguacu+amazing&fb=1&gl=dk&hq=escola+da+idiomas+foz+do+iguacu+amazing&cid=10776558844807099874

Uma lingua nova

Well, mit computer problem blev løst hurtigere end forventet, takket være en shoppingtur med Marta, og en rigtig flink medarbejder (blond og blå øjne = ekstra service ♥)

Jeg har endnu ikke fået taget nogen billeder af mit nye hjem, ja-ja, unskylder mange gange, men I skal da få et indlæg alligevel. Min søster er nemlig ikke hjemme (optagelsesprøve til uni), og mine forældre sover (jeps, det gør de Sydamerika), så jeg tænkte, at I lige skulle få et indlæg om sproget, som jeg for efterhånden rimlig lang tid siden lovede Johan ...

For det er trods alt en rimlig stor omvæltning. Og en stor udfordring. Men altså, der har jo aldrig rigtig været nogen vej uden om, og jeg vil jo gerne lære det - så jeg knokler. Og jeg gør fremskridt. Heldigvis da. Selvom jeg synes det går voldsomt langsomt, ja så er jeg jo nok min egen værste kritiker (intet nyt der). Som tideligere nævnt, får jeg i hvert fald meget ros. :)

Well, i hvert fald konstaterer jeg, at jeg på nuværende tidspunkt, efter at have været her i knap 3 mdr., forstår stort set alt (altså, hvis folk taler i et rimligt tempo, hvis det er mere komlicerede ting, så jeg lige kan nå at tænke), og det bliver lettere og lettere at svare.
Dog HADER jeg stadig at bøje verberne (fordi det er svært), især fordi de har så mange forskellige bøjninger (hele 23 forskellige tider), og det fungerer på en helt anden måde, end det gør i Danmark. Fx har jeg utrolig svært ved fremtidsformerne, for dem har vi jo ikke i Danmark (vel?). Og alle de uregelmæssige verber. Og den måde, man bøjer verberne forskelligt på, alt efter hvem det er. Og verbummet at være, som de har to af (ser og estar), alt efter om det er en permanent eller midlertidig condition (hvad hedder det på dansk??)

Åhh ja, det er ikke et nemt sprog, men så utrolig smukt (ja, selvom jeg i starten synes, at det lød som japansk), og jeg glæder mig så meget, til jeg taler det mere ubesværet..

En ting, som Farmor tit spørger om er, om jeg har drømt på portugisisk endnu. Og det ved jeg faktisk ikke. For jeg har haft drømme, udelukkende med mennesker, som kun snakker portugisisk, og vi har kommunikeret, men når jeg vågner, kan jeg aldrig huske, hvordan/på hvilket sprog.. Desværre, men det skal nok komme.

Efter som det er lidt svært at tage billeder af min oplevelse af hvordan det er at lære et nyt sprog, ja så får I istedet nogen billeder, fra da jeg var på sightseeing med Linnea og hendes værtsforældre (ja, de var nemlig også så søde, at tage mig med til vandfaldene, og parco das aves, en slags zoo, dog kun med fugle)



Nej, det er ikke helt dårligt at have sådan et vandfald i baghaven.. Har nu været der 3 gange.. Lidt af magien er ved at gå af, men alligevel, bliver man helt overvældet. For smukt er det.

Vi blogges, næste gang med billeder af mit nye residens! :D

        Beijos ♥♥♥

Então, min adresse skiftede også sammen med mig (funny, huh), men det skal jo ikke være en undskylding for, at I lader være med at skrive til mig (for postkort, gaver, breve, you name it - de er altid velkomne♥)

Min nye adresse er:

Anna Ølgaard (c/o Minosso)

Rua Piquiri 336

Libra 4

85 857 610

Foz do Iguaçu

Paraná

Brazil

Ja, det var lidt af en omgang, I know, meeen, altså, hernede skal man have både neighbourhood (barrio på port, kan simpelthen ikke huske det danske ord) og zip og by og stat; det er ikke sådan, når man befinder sig i et land, med størrelse på Europa... 



Flyttet

Ja, I maa undskylde, at aktiviteten her paa bloggen er lidt svingende, men intet nyt maa betragtes som godt nyt (om ikke andet, for at I ikke bekymrer jer unoedigt).
Fandt lige ud af, at jeg rent faktisk bloggede i sidste uge, saa man kan da ikke beskylde mig for at vaere en daarlig blogger.. For her kommer endnu et indlaeg!
Som jeg ogsaa fortalte i sidste indlaeg, havde jeg nogen fridage i sidste uge. Det var ikke fordi der var de store planer, men jeg var i Fransico Beltrão onsdag, hvor jeg moedte en hel masse af de andre udvekslingsstudenter igen - det var gensynsglaede der ville noget!!
Torsdag fik jeg lavet havregrynskugler og aeblegroed, uhmmm, hvor var det godt!! Al regnen gav den helt rigtige efteraarsstemning ♥ (vil tro, at 30 grader, the og aeblegroed er en lidt sjov komi)
Fredag kunne jeg fejre 10 uger/70 dage (hvis I ikke selv kunne regne det ud), og det blev gjort med en tur i bio og en hel masse kedelig pakning.. Jeg HADER at pakke, lige meget om det er ud eller ned!
Loerdag var jeg til Guns n' Roses koncert i Assuncion, Paraguays hovedstad. Det er jo ikke fordi jeg normalt hoerer meget Guns n' Roses (maatte faktisk lige google dem inden, for at jeg havde en ide om hvem de var, lidt pinligt, hvis jeg nu selv skal sige det), men jeg har det saadan, at det gaelder om at faa saa mange oplevelser som muligt det her aar, og for at jeg kan faa det, saa bliver jeg noedt til at vaere aaben for nye ting.. :)

Nu er det jo ikke for sjov, at titlen paa indlaeget hedder flyttet (jeg kan ellers godt vaere sjov, det er bare lidt irriterende, naar de ikke forstaar dansk humor, og jeg skal til at forklare dem joken).. Eller for sjov, at jeg gik og pakkede hele fredagen..

FOR SOENDAG FLYTTEDE JEG!

Det var godt nok underligt at flytte, at sige farvel til det som man betragtede som sit hjem, og mennesker, som jeg har kaldt for mor og far.. Men jeg elsker mit nye hus, min nye familie, min nye hund (som hedder Pipoca = Popcorn) og i saerdeleshed min soester!
Selvfoelgelig foeler jeg mig stadig lidt fremmed, men det skal nok blive rigtig godt, har simpelthen vaeret i saa godt humoer siden jeg er flyttet (og helt vildt traet, saa flok tror nogen gange, at jeg er sur, skal vist til at laere at smile i soevne).

Her i mit nye hus er stikkontaterne anderledes end i mit gamle hus, saa jeg kan ikke faa opladet min computer foer jeg har faaet koebt en ting (som jeg forhaabentligt finder snart), og derfor gidder jeg heller ikke blogge, for blogning er ikke saa sjovt uden billeder, vel??

Vi blogges (om laaang tid)

Beijooos ♥

PS. Det gaar godt med sproget. Fik at vide af min portugisisk laerer, at jeg snakkede port som en der havde vaeret her i 5 mdr... Og min nye soester sagde, at jeg sagde det meste rigtigt (altsaa rigtig komosition af saetning, rigtig boejning osv), saa det blev jeg sjovt nok ogsaa glad for at hoere!

Chuva ...

Når det regner i Foz, ja så regner det. Gerne hele dagen. Så hygge ved poolen bliver det desværre ikke til, tilgengæld hygger jeg mig indendøre med musik og en kop the (jaja, det er kun 22 grader i dag, og så er vi altså nogen, som begynder at fryse. Tror jeg finder skisokkerne frem.).

Efterårsferie har vi ikke (ville da også være ret fjollet, eftersom det er forår hernede), men vi har/har haft fri onsdag, torsdag og fredag denne uge. I hvert fald på min skole.

Senere i dag tager Marta og jeg hjem til Sidney (min søsters bedste ven, og nu også min ven), hvor jeg skal lave æblegrød og havregrynskugler. Ihh altså, det er jo næsten som at være hjemme i Danmark.

Vi blogges, hvornår ved jeg ikke!

Hav det godt så længe, og spis nogen æbler for mig (for de danske æbler er altså det bedste!!)

Et fantastisk citat

En af mine venner fra Mexico postede dette i vores facebook gruppe, og selvom jeg jo stadig kun er i begyndelsen af aaret, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er fuldstaendig rigtigt. Det var paa portugisisk, saa jeg goer jer lige den tjeneste at oversaette til engelsk. (For besvaerligt at oversaette det til dansk, og det lyder uden tvivl bedre paa engelsk.)


Those days I was thinking and came to the conclusion that exchange is a kind of a rollercoaster, even though it sounds silly, just listen: When you enter the queue for the rollercoaster, the rollercoaster looks huge and distant, and as you get closer, and the amount of butterflies in your stomach will increase. Then comes the moment, when you sit in the chair, without a way back, and think: "What have I done?" Then it starts to accelerate. At first, you are apprehensive, but then you start enjoying it, and realise, how good it is, and that you never want it to end. But suddenly, the ride is over, and you say: "OMG, was this everything?? I want more, I want more!" The onliest difference is, that you can alwas do the rollercaster once more. Exchange is a once in a lifetime experience...


Og hold da op, hvor kan jeg godt maerke nogen gange, at jeg ikke vil hjem. If those moments could last forever.

Havaiananas

Since I almost promised, that I would make more posts, I just wanted to show you my first buy in Brazil - my havaianas, and I can tell you, I'm already in love!

Havaianas is so cheap here, it's amazing. I only payed 21 or 22 reais for those, and they were expensive!! 

Orientation Weekend!

I alt tog jeg 495 billeder på disse 3 fantastiske dage, så hvad I ser er blot et meget, meget, meget lille udpluk (det tager mega, mega lang tid at uploade billeder).

Ud over en hel masse formelt (om reglerne, som vi skal overholde og turene) bestod det i sightseeing (vandfaldene, Itaipu og Paraguay) og hygge. Jeg har snakket med så mange nye mennesker, byttet så mange pins og jeg har fået så mange nye venner. I Brasilien er der generelt rigtig mange mexicanere, mit distrikt ingen undtagelse, men det er kun godt. For mexicanere er de sødeste og sjoveste mennesker. Og så går de vildt meget op i det med pins, deres pins er altid så flotte. Men det er jo kun win for mig. :D

Som I kan se på det øverste billede, så boede vi på et vildt lækkert hotel (Recanto Park Hotel, hvis I vil se flere billeder), som er ejet af vores distrikts guvenør (noget rotary halløj med alle de titler, aner ikke hvad hans funktion er), men jeg klager ikke. I det hele taget, blev vi forkælet. Bussen vi blev kørt rundt i var vildt lækker, vi spiste altid på de lækreste resturanter (nu kan jeg også kryde 'churrascaria' af på min 'want to do' liste) - og Rotary betalte det hele, hvilket vist også er ret unikt. Men igen, jeg klager bestemt ikke.

Undskyld for ikke at lave et særlig detaljeret eller særlig langt indlæg, og for ikke at have blogget i noget tid - jeg er stadig i live, og intet nyt er godt nyt, men jeg skal nok prøve, at få taget mig sammen til at lave nogle flere små indlæg til jer, for jeg mangler ikke ting at skrive om. Men mere om det en anden dag.

Vi blogges!
Beijos