onsdag den 31. august 2011

Weekenden!! vol.1

Så kommer (endelig) indlæget om weekenden. Oprindeligt var planen at dele weekenden op i flere, mindre inlæg, men den plan er droppet. Tilgengæld bliver det her enten et monster indlæg eller også bliver beskrivelserne ikke helt så grundige (er nok mest til det sidste, men har ikke helt besluttet mig.) og det er den stadigvæk. For jeg har meget at forælle. (:

Såå, fredag tog jeg som sædvaneligt til Rotary møde. Jeg begynder at forstå lidt mere af hvad de fortæller mig, meen, der er lang vej endnu, før det bliver rigtig, rigtig sjovt :) (ikke at jeg ikke har det sjovt nu, men det bliver noget nemmere, når jeg kan kommunikere med dem...)

Til en afveksling, var der dog (udover en god dessert, haha), også en anden udvekslingsstudent. Eller, hjemvendt udvekslingsstudent. Klubbens udvekslingsstudent fra sidste år, Thais, kom nemlig og fortalte om sit år i Finlandîa, så hende fik jeg også snakket med, og hun var rigtig sød, hvilket er meget heldigt, fordi jeg faktisk skal bo hos dem! Jeg har fået en ekstra værtsfamilie, og er (pt.) oppe på 3, hvilket jeg synes er fint (har jo luftet, at min søster ikke lige er mig, og at jeg føler mig lidt begrænset - har jeg ikke?)... Lover at fortælle jer mere, så snart jeg selv ved noget..

Fredag aften, tog jeg hjem til en af mine veninder, hvor vi havde PYJAMAS-PARTY. Sådan for real, hvor vi havde nattøj i viiildt lang tid, var oppe det meste af natten, lavede underlige ting (som fx at løbe rundt ude på vejen midt om natten), kort sagt, så havde vi det rigtig, rigtig sjovt. Derfor får I lige nogle snap-shots:


Brasiliansk hot-dog


Isa (min bedste veninde) og jeg








Jordbær, som dyppes i kondenseret mælk (og en rest smarties)
= meget sødt, men lækkert (som alt andet hernede)
 Nu orker jeg ikke at skrive mere, men vi blogges jo nok snart!

Bjs

mandag den 29. august 2011

Tjahh..

Jeg har haft en rigtig, rigtig dejlig weekend, og meningen var, at indlæget skulle handle om det, men der er simpelthen sket så meget, at jeg lige skal finde ud af, hvor jeg skal starte - og det har jeg ikke tid til nu... :-)

I stedet, ville jeg blot vise jer dette billede, af mig som sjipper - for det gør jeg ret meget.. Sådan set kan jeg komme i fitness, gratis, men der er blot det ved det, at der er ret langt (5-10 min i bil, men så langt får jeg slet, slet ikke lov til at overveje at gå!) til netop det fitness center, og så jeg bliver nødt til at være der i 3 timer.. Det ville muligvis være godt for min kondition, meeen, 3 timer er lige i overkanten hvis man rent faktisk træner, og at sidde og vente i en 1-1,5 time, velduftende (??) og i svedigt tøj, er heller ikke lige sagen.. Så jeg tager komfort modellen, og træner her hjemme. :-)

Jeg sjipper (for tiden) 2000 "hop" (15-20 min), og laver derefter øvelser på min mors maskiner, og lidt øvelser for armene med mine elastikker, men skal til at finde et rigtigt træningsprogram, for jeg har faktisk ingen anelse om, hvordan min kondition er, og hvor meget 2000 hop er..


Jeg har konstateret, at det er vigtigt at sætte sig nogle mål, for at tage sig sammen til at træne, så mit mål for denne uge er, at jeg skal sjippe 10.000 hop (har overvejet at gøre det på en dag, bare fordi det ville være blær - i skal nok få besked, hvis jeg en dag vælger at fuldføre missionen).

Vi blogges

Bjs

lørdag den 27. august 2011

Churrasco

En ting jeg helt glemte at fortælle om i mit indlæg om maden var Churrasco, som er brasiliansk barberque. Det er virkeligheden "bare" kød, kød, kød, hvidløgsbrød, kød, kød og kød. Det smager SÅ godt, jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig uden, når jeg kommer hjem til Danmark igen..

Den særlige churrasco-ovn
(Brasilianernes grill)



 


Til et churrasco er det ikke sådan, at man får en hel bøf, kødet skæres i små stykker, og så sidder man og spiser af et/flere fade - lige efter mit hoved. :) :)

Har forresten besluttet, at jeg ikke vil have kontakt til Danmark i denne uge, bare for at se, hvordan det går (jeg kan jo lige så godt vænne mig til det, jeg bor i Brasilien, ikke i Danmark), så medmindre det er emergency, så er jeg ikke lige sådan til at komme i kontakt med. Tilgengæld vil jeg prøve (jeg lover INTET) at holde bloggen opdateret, så I ved, at jeg er i live.. :)

Efter at random mennesker er begyndt at kommentere min blog (har slettet kommentarerne), har jeg besluttet, ikke at lægge links til mine billeder på facebook her længere, men I skal være hjerteligt velkomne til at sende en mail, så sender jeg jer et link til billederne.

Beijos

torsdag den 25. august 2011

As comidas

Ja, hernede spiser jeg jo også.. Men på ingen måde det samme som i Danmark, så jeg tænkte, at I lige skulle få et lille kig på, hvad det er jeg egentlig spiser... :)

Jeg starter - modsat mange brasilianere - dagen med morgenmad. Denne indtages kl. 06.30, og består oftest af:


'Cereais' (i mit tilfælde det groveste supermarkedet har), nogen gange med 'igourte'

Eller, hvis min pakke med cereals er blevet tømt eller for afvekslingens skyld:

Toast af 'pão integral', 'queijo', 'tomate' og 'presunto'

Her i Brasilien er grovprodukter ikke så udbredt, men min fantastiske værtsmor skyndte sig ud at købe noget, så snart hun fandt ud af, at jeg foretrækker det, frem for det hvide.. Hun er så sød. :)

Dagens næste måltid er frokost, hovedmåltidet, som indtages ved 12-13 tiden. Det består meget ofte af: (trommehvirvel ville passende kunne indsættes)

'Arroz e feijões' og 'carne'
I mit tilfælde også salat (som dog først kom på tallerknen efter billedet blev taget)

 Jeg kan rigtig godt lide bønnerne og kødet (hvide ris er ikke min favorit, så dem spiser jeg ikke så mange af), men kan godt forestille mig, at det bliver lidt ensformigt...
Dog spiser man rigtig meget ude til frokost her i Brasilien - enten i supermarkedet eller på en lille resturant (i begge tilfælde = en stor buffet) , så det er altså ikke kun ris og bønner jeg lever af.. :)

Dagens sidste måltid, aftensmaden, er noget anderledes end det jeg er vant til fra Danmark. For aftensmaden her er meget tilfældig. Ofte brød, ost og skinke. Min mor laver dog varm mad, hvis vi har spist ude til frokost, men det er i den grad et måltid som nedprioriteres. Har en enkelt gang prøvet at få slik til aftensmad (hvilket dog ikke lige var min kop the, og jeg spiste noget frugt i stedet).


De små hvide 'klumper' der er på salaten er ikke ost - det er vagtleæg, som har ligget i en slags lage.. De spiser dem ligesom vi spiser oliven i Danmark.

Her i Brasilien har de naturligvis også mange lækre frugter (inkl. jordbær), som jeg spiser af, hvis jeg er sulten mellem måltiderne eller som dessert. (Deciderede mellemmåltider dyrkes ikke rigtig)..

Som I kan se, spiser jeg forholdsvis sundt, og - ifølge brasilianerne - ikke så meget. Brasilianerne selv spiser meget slik, meget hvidt brød og generelt bare RIGTIG, RIGTIG meget (mange er dem er faktisk - hvilket overraskede mig ret meget, indtil jeg så deres spisevaner - lidt tykke).

Verdens, bedste kage!

Nå, men jeg har efterhånden brugt en 1,5 time på det her indlæg (måske ikke helt koncentreret, meen..), hvilket har resulteret i, at det er blevet over min sengetid (som er kl. 21 - vi er jo nogen som bliver hentet af skole bussen kl. 06.45!)

Beijos 

mandag den 22. august 2011

Før jeg dør af kulde...

For det er jeg lige ved... - Altså at dø af kulde..

Man fristes jo let til at tro, at Brasilien er det rene trope-paradis, året rundt, men nej - ikke alle steder... (Kan jeg af bitter erfaring konstatere!)
Jeg var nemlig en af dem, som (måske lidt overmodigt) fyldte kufferten med sommertøj, og i starten gik det da også meget godt... Så godt at jeg indtil i torsdags ærgede mig over, at jeg havde taget en jakke med (det gør jeg ikke længere).. Men så kom vintervejret med dobbeltstyrke, og jeg har været iklædt mine skisokker, 3 trøjer (læs: alle mine langærmede trøjer), lange bukser, halstørklæde(r) lige siden, og tilbringer så meget tid som muligt under et tæppe, og alligevel har jeg frosset i alle mine vågne timer (sover med 5 tæpper over mig, så jeg plejer at kunne holde varmen der, undtagen på mine tæer)...

Nu tænker du nok; Hun er vel ikke udenfor hele tiden? Hun kan jo bare være inden for, i hendes dejlige varme hus.
Og ja, det ville jeg virkelig, virkelig ønske at jeg kunne, men her i Brasilien er der ikke noget der hedder varme i husene (eller jo, min søster viste mig stolt en flytbar radiator, ca. 50 cm. lang, hold da op) eller en specielt god isolering (da de jo størstedelen af året har behov for nedkøling). så temperaturen indenfor er stort set den samme som ude...

Det her er godt nok udenfor, men jeg har lige så meget tøj på inde...
(og jakken blev lukket, 2 sek. senere)

Jeg ved ikke helt om I fornemmer det, men mine knoer er lidt blålige...
Fordi jeg fryser...

Bagte forresten cookies til min familie i går, hvilket var lidt sværre end forventet... Smørret skulle være blødt, så jeg havde taget det ud at køleskabet om morgnen, og hen på eftermiddagen, var der stadig ingen forskel, så jeg måtte lægge det ned under mit tæppe i en time eller sådan noget... Da det så endelig var blevet blødt, også jeg kunne påbegynde min cookie-bagning, begyndte det at blive hårdt igen, inden at de var formede...

Derudover havde jeg nogen problemer med ovnen - den er så gammel, at det er en gas-ovn (?), og man kan på ingen måde indstille temperaturer (tror dog, at jeg - undrende - konstaterede, at 1 er mest, og 4/andet højere, ulæsligt tal, er mindst), hvilket resulterede i, at det tog 2-3 gange så lang tid at bage cookiesne, ift. opskriften. Men glade blev familien, rub og stub blev spist, i øvrigt sammen med min plan om at bage rugbrød...

De endte med at blive fine, omend jeg savnede lidt smag

Den famøse ovn.
Jeg døde ikke af kulde (heldigvis), og I kan se frem til nogen mere temaorienterede indlæg de næste par dage (for så længe vejret er sådan her, er der ingen, heller ikke mig, som bevæger sig mere end højst nødvendigt...)

Bjs

PS. Udenfor kan man se min ånde hele dagen.. Brrr...

PPS. Forresten måtte jeg droppe træning i dag - da der er samme temperetur inde i Fitness Centeret som udenfor tænkte jeg, at shorts og t-shirts måske var en aneslse overmodigt...

fredag den 19. august 2011

Hverdag..

De sidste to dage har vejret været alt andet end dejligt, vi har haft regn, lyn og torden.. :( Men okay, det er jo også vinter hernede..

Jeg har ikke rigtig fortalt jer om, hvordan min dagligdag ser ud - den afviger nemlig ret meget fra den jeg havde før jeg tog afsted.

Mit vækkeur ringer kl. 06.00, hvorefter jeg altid får en mindre krise over at skulle op så tideligt, og beslutter mig for at sove 10 min. længere (ups..).. Herefter kaster jeg min skoleuniforms-t-shirt over hovedet, sluger lidt morgnemad, kaster et blik i spejlet (ender af en eller anden grund altid med at blive 10-15 min., tsk..) og pakker min taske, inden jeg kl. 06.45 løber (jeps, jeg løber, for det er monster koldt om morgnen, 15 grader vil jeg tro) ud i skolebussen..

Kl. 07.10 ankommer jeg til min skole - Colegio Vincentino Sao Jose, en katolsk skole. Undervisningen starter kl. 07.30 de fleste dage (onsdag kl. 07.10, fordi vi har 6 lektioner).

I timerne laver jeg ikke det store.. De første par dage var jeg meget ihærdig, slog ord op non-stop og læste i min portugisisk/engelske disneybog (er endda blevet færdig med den), meen, det holder man jo ikke til i længden, så nu snakker jeg mest bare med mine venner, læser i den bog, som jeg købte i lufthavnen, skriver dagbog, tager billeder, tygger tyggegummi - med undtagelse af grammatik og matematik (har ikke haft engelsk endnu), hvor jeg laver det samme som alle de andre  (på trods af, at det er meega svært! - mere om det i et andet indlæg..)

Skolen slutter heldigvis kl. 12.00 (undtagen tirsdag, hvor vi er i skole helt til kl. 17.45!!!) Når jeg har fri tager jeg hjem, og spiser frokost med min familie (frokost er hovedmåltidet).

Om eftermiddagen har jeg lavet alt muligt.. I dag var jeg til manicure (har virkelig pæne negle nu, haha), i går var jeg hos en anden udvekslingsstudent, jeg har været i Fitness Center et par gange, jeg har været ude at købe ind med min mor- med andre ord, nogle ret almindelige ting.. :)

Om aftnen er jeg typisk på computeren og tjekker min mail, hvorefter jeg smutter i seng kl. 21.00, for at være klar til en ny dag..

Intet indlæg uden billeder (tsk...), så jeg slutter lige med et par random billeder fra de sidste par dage.. :)

Noget cool tyggegummi

Mig í skolen i går

Regn.. :(

mandag den 15. august 2011

Iguacu Cataratas!!!!!

So, jeg havde ikke tænkt mig at lave et nyt indlæg før om laang tid, men ja.. Nu skete der jo det, at min amigo nede sydfra var kommet til byen for at se de nok så berømte vandfald, og der skete hverken værre eller bedre end, at jeg blev inviteret med!

Såå, jeg var ude ved vandfaldene i går, utrolig, utrolig smukt, så ja... Her kommer nogen af mine billeder!


Der var lang kø.. Men det er til at forstå..

De første af vandfaldene man kommer til
(det mindste, allerede der var vi blown away, det var så stort og flot)


Det mellem (naajh, det er da heller ikke særlig stort)

Her har vi det så, verdens største vandfald, 10 millioner liter vand i minuttet...

Ved det mellemste vandfald.. Mit flag blev virkelig brugt den dag :D






fredag den 12. august 2011

A primeira semana....

Jeps, jeg har været her i en uge.. Og der er sket såå meget...

1. Jeg er startet i skole.. :-) Det er virkelig sjovt.. Alle er virkelig søde, og den første dag ville de alle sammen være sammen med mig, og jeg har nærmest heltestatus, fordi jeg har lyst hår og blå øjne.. I går kom der 2 piger hen og sagde til mig: "Hej, vi vil gerne være venner med dig" ..  Det er såå sjovt.. Selve undervisningen forstår jeg ikke rigtig (læs: SLET IKKE), men det er meget sjovt alligevel.. Eleverne snakker vildt meget indbyrdes, og læreren gør ikke noget ved det..

To af mine venner, Kaio og Jordana
Jeps, vi sidder på rækker, og bordene og stolene er et møbel.. De hænger sammen..
 2. Sproget går bedre og bedre, som i også kan se på min titel.. Jeg forstår stadig meget lidt af hvad de siger når de snakker indbyrdes, men det hjælper.. Jeg prøver og prøver, og har sagt til min søster, at hun ikke skal snakke engelsk til mig længere, så jeg kan lære det hurtigere, og jeg forstår for de meste hvad min mor siger til min, for hun er rigtig god til at snakke langsomt :-)

3. Jeg har været uden for huset.. ALENE! Jeg gik i supermarkedet (ca. 10 min, hvis du går langsomt som jeg gjorde) for at købe tandpasta osv., og det var helt vildt rart at være alene, ikke afhænging af min søster eller min mor! Min søster har dog formået at forskrække mig lidt, da hun spurgte, om der også var bander i shoppingcentrene i Danmark... :S

4. Jeg har været til et Rotary møde.. Jeg skulle sige lidt om mig selv (blev virkelig dårligt, da jeg fik det at vide, lige inden jeg skulle sige noget), og min søster måtte agere tolk, fordi der ikke var nogen af dem, som forstår engelsk.. Haha.. I starten var der en hel masse formelt, og jeg forstod zero, men til sidst var der mad... God mad! Masser af salat!
Min tallerken


Mig (jeg havde fluks skiftet fra min noget ucharmerende skoleuniforms t-shirt og de uudholdelige lange bukser, til noget mere passende/behageligt)
Der er ingen i min rotary club som snakker engelsk, så det er lidt svært at finde ud af.. Det virker også lidt uorganiseret, fx. kunne jeg (for some, unknown, reason) ikke få mine lommepenge i dag.. Bem vindo ao Brasil, that's the way it works..

Resten af billederne, som jeg har taget, kan ses på linket her:
Håber I har det godt i kolde Danmark, jeg har det i hvert fald dejligt.. Og i behøver ikke at bekymre jer, det gør min familie her så rigeligt ;)
Vi ses, bjs! :*

tirsdag den 9. august 2011

Link til mine billeder + lidt mere

Johan har fortalt mig, at jeg kan lægge et link ud, til de billeder, som jeg har lagt ind på facebook, og så kan I alle sammen se dem...

Så ved at klikke på linket neden under, skulle i alle være i stand til at se alle mine billeder... (eller alle dem jeg lægger ind på facebook i hvert fald...)

 
Jeg har det godt.. Har ikke været i skole nu, så har trænet de sidste to morgner (har sjippet 1000 "hop"). Der ligger et fitness center meget tæt på, så min søster har lovet at vise mig det, så jeg kan træne der for fremtiden... Jubii!! :D :D
 
Har været i Paraguay i dag, sammen med min mor... Paraguay er tydeligvis fattigere end Brasilien, der er snavset, hektisk og mange billige ting..
 
Alle mennesker i Brasilien tage tilsynladende til Paraguay og shopper.. Mødte i hvert fald min 2. hostmor der ovre...
 
Sproget går også ret godt, hvis jeg nu selv skal sige det... :D Jeg forstår mere og mere (i hvert fald meningen af det, tror jeg, haha), og jeg har aftalt med min søster, at hun fra nu af skal snakke portugisisk til mig, og kun må gentage tingene på engelsk, hvis jeg beder om det...
 
Min familie er virkelig søde.. Jeg var med min søster til English Class i går, og så spurgte jeg, om man også kunne få portugisisk undervisning.. Det kan man godt (dog kun ene undervisning), og så ringede de til min familie senere, som sagde at de gerne ville betale for min undervisning...
 
Dog synes jeg, at det hele virker meget ukoordineret hernede... Jeg skal gå på en anden skole end den som jeg havde fået at vide at jeg skulle gå på, hvilket jeg undrede mig over, men var lidt ligeglad.. Jeg ved jo ikke hvilken skole der er at foretrække... Senere fik jeg så at vide, at jeg skulle skifte skole efter jul, fordi at den lå tættere på min 2. værtsfamilie... Og der begyndte jeg så at brokke mig lidt... Hvis jeg skal have en fair chance for at få rigtige venner, så bliver jeg nødt til at have mere end et halvt år sammen med dem!!
 
Tror vist at jeg (på en høflig måde selvfølgelig, her i Rotary er vi jo høfligheden selv), fik overbevist dem om, at jeg gerne ville gå på den samme skole hele året, og tror også, at jeg har fået lov til det...
 
Vejret her er godt.. 25-30 grader og skyfrit... Tror jeg dør til vinter - ikke mindst i skolen.. Da det er en katolsk skole, er uniformen er LANGE bukser hele året + skolens T-shirt... Jeg døøøør, hvis altså ikke jeg får meget aircondicion.... (pleaase)
 
Bjs

søndag den 7. august 2011

Første dage i Brasilien...

Oi!!

Så har jeg fået trådløst netværk på min egen computer, så nu er det blevet tid til det første rigtige blog indlæg fra Brasilien.

Selvom jeg kun har været her et par dage, er det utrolig svært at finde ud af, hvor jeg skal starte!
Selv de små ting føles som store oplevelser, og det føles som om, at jeg har været her længe, på trods af at jeg stadig føler mig fremmed - strange feeling!!

Sidder lige nu her ved poolen... Selvom det er vinter, er det ca. 20-25 grader (der er ingen som har termometre, så jeg aner faktisk ikke hvor varmt det er!!) - dog siger de, at det er unormalt, at det er varmt på den her årstid..

Men ja, jeg bliver vel nødt til at starte fra begyndelsen... :D

Da jeg kom til Brasilien blev jeg modtaget af en hel masse mennesker (jeg ved stadig ikke hvem halvdelen er), og de havde lavet et banner, jeg fik blomster og det hele var meget, meget overvældende... Så blev vi (min søster og jeg) kørt ud til vores bedsteforældre, hvor vi skulle overnatte, fordi at vores forældre var ude og rejse, og først kom hjem dagen efter..

Her opstod de første problemer - jeg havde lovet at ringe hjem, men havde min telefon forbindelse til et netværk? Nej. Kunne fastnettelefonen ringe til udlandet? Nej (det virkede i hvert fald ikke). Vi brugte ret lang tid på at forsøge os frem, og da det hele ikke virkede, endte jeg med at låne en computer - som var så gammel, at farverne var underlige og skærmen uklar, så jeg kunne ikke rigtig læse hvad jeg skrev...

I går var vi så ude på et bogmarked, hvor jeg købte en ordbog (engelsk portugisisk, portugisisk engelsk) og en disney bog, hvor teksten står på både engelsk og portugisisk. Det kostede til sammen 8 reais, hvilket svarer til ca. 30 kr... Og det var altså ikke fordi at de var brugt eller noget, de er begge helt nye!


Bogmarkedet

Mine bøger

Jeg mødte også min søsters bedste ven, Sidny. Vi gik lidt rundt i byen, og købte noget som hedder Caldo de Cana, som er en blanding mellem saft og juice. Man kan få det i Lemon og Pineapple, og det smager vildt godt!! Eu gosto muito! :D


Så skulle vi spise frokost i supermarkedet, hvor det også er en slags cantine.. Det er mega populært, og vi mødte også mine bedsteforældre, som også var taget der over for at spise..

Senere blev vi hentet af min bror, Tiago, og hans kæreste Aline (som er helt vildt sød!), som kørte os hjem, og jeg fik pakket ud og sådan nogle ting... Vores hus består af to huse... (det lyder vildt stort, i know, men det er det altså ikke) I det ene er der en stue, mit værelse, min søsters værelse, mine forældres værelse, et til værelse som ikke bliver brugt til noget og et badeværelse. I det andet hus er der et køkken/spiserum, en til stue (som vi dog ikke bruger), Tiagos værelse, et badeværelse/toilet og et til værelse.. I midten har vi så poolen... Ahhh...

Huset ude fra vejen

Huset hvor mit værelse er i
Huset hvor køkkenet er i

Huset er omringet af et hegn, men det er alle huse i Brasilien..

Om aftnen lavede min bror Churrasco, som er brasiliansk barberque. Det er grillet kød, pølser, kylling, som man bare sætter på bordet, og skærer i stykker, og så får man en gaffel hver, og spiser fra fadene (aka. plastiktallerknerne).. Det er godt, skal jeg sige jer!

I dag var jeg på et marked med min far og min søster, hvor man kan købe alt muligt, mest mad, legetøj, random ting, men også hele kokosnødder m. sugerør, hvor man så bare suger... Funny, men det smager ikke særlig godt... :/

I dag gav jeg min familie gaverne jeg havde med til dem, og jeg tror at de blev glade for det :) :)

I morgen skal jeg på politistationen og ordne det med min opholdstilladelse, men vist også nogle andre praktiske ting (måske på skolen), men jeg ved ikke helt hvad...

Der er mange små ting som er anderledes...

Her i Brasilien spiser man fx ikke morgenmad?? Vildt underligt, men jeg har ikke været særlig sulten (de kommenterer det også alle sammen, siger at jeg spiser for lidt, haha).. Derudover kan man heller ikke regulere på temperaturen på vandhanen og man putter toiletpapir i en spand ved siden af toilettet...

Min computer har ikke mere strøm, så jeg bliver nødt til at smutte..

Bjs!

fredag den 5. august 2011

Er kommet sikkert til Brasilien

Hej alle!

Ville bare lige informere om, at jeg er kommet til Brasilien, og at jeg har det godt..
Jeg blev modtaget i lufthavnen med et stort banner, kys og knus, og blev selvfoelgelig saa overvaeldet, saaa jeg begynte at graede...

Jeg har det godt, og det var egentlig bare det jeg ville fortaelle jer.

Bjs

onsdag den 3. august 2011

Jeg har lavet en ny fancy ting - ALLE (også jer, farmor og farfar, omma og abbi) kan kommentere på min blog, så det er ikke envejs kommunikation længere.. :) :) :)

mandag den 1. august 2011

Lige ved og næsten

Så er det snart. Om 3 dage er min 23 kg tunge kuffert pakket og jeg sidder jeg i flyveren, på vej, til mit livs vildeste eventyr (og forhåbentlig starten på et af de bedste år i mit liv!!)

Men det er først om 3 dage, og der er meget  der skal nås inden!! Heri blandt at pakke min kuffert (er slet ikke startet, den er ikke engang tømt endnu :S !!), lave ca. 100 pins (som jeg senere skal bytte med andre udvekslingsstudenter) og få styr på mine papirer fra Rotary...


Mit værelse p.t.
Jeg er, naturligvis meget spændt på at komme afsted, men alligevel er det først, så småt ved at gå op for mig nu, men tror stadig ikke, at det er gået op for mig, at det rent faktisk er et helt år jeg skal afsted... Hvordan skal min kuffert kunne rumme alt hvad jeg skal bruge i et helt år, når der normalt kun er plads til ca. 2 ugers tøj?!?

Har btw også fået købt værtsgaver i dag.. Har været helt lost, men endte med at købe bl.a. 3 bøger (en til hver familie) om Danmark (primært København), noget Dansk design (Pilgrim og Georg Jensen) og nogle klassiske tourist ting (garder + den lille havfrue)...

Det bliver så spændende, jeg glæder mig og håber på at jeg får nogle venner, imens at jeg bager de sidste kager til i morgen og pakker min kuffert...

Bjs