mandag den 22. august 2011

Før jeg dør af kulde...

For det er jeg lige ved... - Altså at dø af kulde..

Man fristes jo let til at tro, at Brasilien er det rene trope-paradis, året rundt, men nej - ikke alle steder... (Kan jeg af bitter erfaring konstatere!)
Jeg var nemlig en af dem, som (måske lidt overmodigt) fyldte kufferten med sommertøj, og i starten gik det da også meget godt... Så godt at jeg indtil i torsdags ærgede mig over, at jeg havde taget en jakke med (det gør jeg ikke længere).. Men så kom vintervejret med dobbeltstyrke, og jeg har været iklædt mine skisokker, 3 trøjer (læs: alle mine langærmede trøjer), lange bukser, halstørklæde(r) lige siden, og tilbringer så meget tid som muligt under et tæppe, og alligevel har jeg frosset i alle mine vågne timer (sover med 5 tæpper over mig, så jeg plejer at kunne holde varmen der, undtagen på mine tæer)...

Nu tænker du nok; Hun er vel ikke udenfor hele tiden? Hun kan jo bare være inden for, i hendes dejlige varme hus.
Og ja, det ville jeg virkelig, virkelig ønske at jeg kunne, men her i Brasilien er der ikke noget der hedder varme i husene (eller jo, min søster viste mig stolt en flytbar radiator, ca. 50 cm. lang, hold da op) eller en specielt god isolering (da de jo størstedelen af året har behov for nedkøling). så temperaturen indenfor er stort set den samme som ude...

Det her er godt nok udenfor, men jeg har lige så meget tøj på inde...
(og jakken blev lukket, 2 sek. senere)

Jeg ved ikke helt om I fornemmer det, men mine knoer er lidt blålige...
Fordi jeg fryser...

Bagte forresten cookies til min familie i går, hvilket var lidt sværre end forventet... Smørret skulle være blødt, så jeg havde taget det ud at køleskabet om morgnen, og hen på eftermiddagen, var der stadig ingen forskel, så jeg måtte lægge det ned under mit tæppe i en time eller sådan noget... Da det så endelig var blevet blødt, også jeg kunne påbegynde min cookie-bagning, begyndte det at blive hårdt igen, inden at de var formede...

Derudover havde jeg nogen problemer med ovnen - den er så gammel, at det er en gas-ovn (?), og man kan på ingen måde indstille temperaturer (tror dog, at jeg - undrende - konstaterede, at 1 er mest, og 4/andet højere, ulæsligt tal, er mindst), hvilket resulterede i, at det tog 2-3 gange så lang tid at bage cookiesne, ift. opskriften. Men glade blev familien, rub og stub blev spist, i øvrigt sammen med min plan om at bage rugbrød...

De endte med at blive fine, omend jeg savnede lidt smag

Den famøse ovn.
Jeg døde ikke af kulde (heldigvis), og I kan se frem til nogen mere temaorienterede indlæg de næste par dage (for så længe vejret er sådan her, er der ingen, heller ikke mig, som bevæger sig mere end højst nødvendigt...)

Bjs

PS. Udenfor kan man se min ånde hele dagen.. Brrr...

PPS. Forresten måtte jeg droppe træning i dag - da der er samme temperetur inde i Fitness Centeret som udenfor tænkte jeg, at shorts og t-shirts måske var en aneslse overmodigt...

1 kommentar:

  1. Bliver spændende at høre om sneboldskamp og kælketure i de kommende blog-indlæg ;)

    SvarSlet