søndag den 7. august 2011

Første dage i Brasilien...

Oi!!

Så har jeg fået trådløst netværk på min egen computer, så nu er det blevet tid til det første rigtige blog indlæg fra Brasilien.

Selvom jeg kun har været her et par dage, er det utrolig svært at finde ud af, hvor jeg skal starte!
Selv de små ting føles som store oplevelser, og det føles som om, at jeg har været her længe, på trods af at jeg stadig føler mig fremmed - strange feeling!!

Sidder lige nu her ved poolen... Selvom det er vinter, er det ca. 20-25 grader (der er ingen som har termometre, så jeg aner faktisk ikke hvor varmt det er!!) - dog siger de, at det er unormalt, at det er varmt på den her årstid..

Men ja, jeg bliver vel nødt til at starte fra begyndelsen... :D

Da jeg kom til Brasilien blev jeg modtaget af en hel masse mennesker (jeg ved stadig ikke hvem halvdelen er), og de havde lavet et banner, jeg fik blomster og det hele var meget, meget overvældende... Så blev vi (min søster og jeg) kørt ud til vores bedsteforældre, hvor vi skulle overnatte, fordi at vores forældre var ude og rejse, og først kom hjem dagen efter..

Her opstod de første problemer - jeg havde lovet at ringe hjem, men havde min telefon forbindelse til et netværk? Nej. Kunne fastnettelefonen ringe til udlandet? Nej (det virkede i hvert fald ikke). Vi brugte ret lang tid på at forsøge os frem, og da det hele ikke virkede, endte jeg med at låne en computer - som var så gammel, at farverne var underlige og skærmen uklar, så jeg kunne ikke rigtig læse hvad jeg skrev...

I går var vi så ude på et bogmarked, hvor jeg købte en ordbog (engelsk portugisisk, portugisisk engelsk) og en disney bog, hvor teksten står på både engelsk og portugisisk. Det kostede til sammen 8 reais, hvilket svarer til ca. 30 kr... Og det var altså ikke fordi at de var brugt eller noget, de er begge helt nye!


Bogmarkedet

Mine bøger

Jeg mødte også min søsters bedste ven, Sidny. Vi gik lidt rundt i byen, og købte noget som hedder Caldo de Cana, som er en blanding mellem saft og juice. Man kan få det i Lemon og Pineapple, og det smager vildt godt!! Eu gosto muito! :D


Så skulle vi spise frokost i supermarkedet, hvor det også er en slags cantine.. Det er mega populært, og vi mødte også mine bedsteforældre, som også var taget der over for at spise..

Senere blev vi hentet af min bror, Tiago, og hans kæreste Aline (som er helt vildt sød!), som kørte os hjem, og jeg fik pakket ud og sådan nogle ting... Vores hus består af to huse... (det lyder vildt stort, i know, men det er det altså ikke) I det ene er der en stue, mit værelse, min søsters værelse, mine forældres værelse, et til værelse som ikke bliver brugt til noget og et badeværelse. I det andet hus er der et køkken/spiserum, en til stue (som vi dog ikke bruger), Tiagos værelse, et badeværelse/toilet og et til værelse.. I midten har vi så poolen... Ahhh...

Huset ude fra vejen

Huset hvor mit værelse er i
Huset hvor køkkenet er i

Huset er omringet af et hegn, men det er alle huse i Brasilien..

Om aftnen lavede min bror Churrasco, som er brasiliansk barberque. Det er grillet kød, pølser, kylling, som man bare sætter på bordet, og skærer i stykker, og så får man en gaffel hver, og spiser fra fadene (aka. plastiktallerknerne).. Det er godt, skal jeg sige jer!

I dag var jeg på et marked med min far og min søster, hvor man kan købe alt muligt, mest mad, legetøj, random ting, men også hele kokosnødder m. sugerør, hvor man så bare suger... Funny, men det smager ikke særlig godt... :/

I dag gav jeg min familie gaverne jeg havde med til dem, og jeg tror at de blev glade for det :) :)

I morgen skal jeg på politistationen og ordne det med min opholdstilladelse, men vist også nogle andre praktiske ting (måske på skolen), men jeg ved ikke helt hvad...

Der er mange små ting som er anderledes...

Her i Brasilien spiser man fx ikke morgenmad?? Vildt underligt, men jeg har ikke været særlig sulten (de kommenterer det også alle sammen, siger at jeg spiser for lidt, haha).. Derudover kan man heller ikke regulere på temperaturen på vandhanen og man putter toiletpapir i en spand ved siden af toilettet...

Min computer har ikke mere strøm, så jeg bliver nødt til at smutte..

Bjs!

2 kommentarer:

  1. Hej Anna,

    Super spændende at læse om dine oplevelser de første dage.
    - Og rigtig sjovt at se nogle billeder dernede fra.

    Iøvrigt lover de køligt, blæsende og regnfuldt vejr i DK i den kommende uge ... :)

    SvarSlet
  2. Ej Annagirl! Jeg sidder helt og bliver misundelig! Lyder SÅ spændende det hele! Nyd det, og godt du har det godt ;)

    SvarSlet