Jeg har endnu ikke fået taget nogen billeder af mit nye hjem, ja-ja, unskylder mange gange, men I skal da få et indlæg alligevel. Min søster er nemlig ikke hjemme (optagelsesprøve til uni), og mine forældre sover (jeps, det gør de Sydamerika), så jeg tænkte, at I lige skulle få et indlæg om sproget, som jeg for efterhånden rimlig lang tid siden lovede Johan ...
For det er trods alt en rimlig stor omvæltning. Og en stor udfordring. Men altså, der har jo aldrig rigtig været nogen vej uden om, og jeg vil jo gerne lære det - så jeg knokler. Og jeg gør fremskridt. Heldigvis da. Selvom jeg synes det går voldsomt langsomt, ja så er jeg jo nok min egen værste kritiker (intet nyt der). Som tideligere nævnt, får jeg i hvert fald meget ros. :)
Well, i hvert fald konstaterer jeg, at jeg på nuværende tidspunkt, efter at have været her i knap 3 mdr., forstår stort set alt (altså, hvis folk taler i et rimligt tempo, hvis det er mere komlicerede ting, så jeg lige kan nå at tænke), og det bliver lettere og lettere at svare.
Dog HADER jeg stadig at bøje verberne (fordi det er svært), især fordi de har så mange forskellige bøjninger (hele 23 forskellige tider), og det fungerer på en helt anden måde, end det gør i Danmark. Fx har jeg utrolig svært ved fremtidsformerne, for dem har vi jo ikke i Danmark (vel?). Og alle de uregelmæssige verber. Og den måde, man bøjer verberne forskelligt på, alt efter hvem det er. Og verbummet at være, som de har to af (ser og estar), alt efter om det er en permanent eller midlertidig condition (hvad hedder det på dansk??)
Åhh ja, det er ikke et nemt sprog, men så utrolig smukt (ja, selvom jeg i starten synes, at det lød som japansk), og jeg glæder mig så meget, til jeg taler det mere ubesværet..
En ting, som Farmor tit spørger om er, om jeg har drømt på portugisisk endnu. Og det ved jeg faktisk ikke. For jeg har haft drømme, udelukkende med mennesker, som kun snakker portugisisk, og vi har kommunikeret, men når jeg vågner, kan jeg aldrig huske, hvordan/på hvilket sprog.. Desværre, men det skal nok komme.
Efter som det er lidt svært at tage billeder af min oplevelse af hvordan det er at lære et nyt sprog, ja så får I istedet nogen billeder, fra da jeg var på sightseeing med Linnea og hendes værtsforældre (ja, de var nemlig også så søde, at tage mig med til vandfaldene, og parco das aves, en slags zoo, dog kun med fugle)
Nej, det er ikke helt dårligt at have sådan et vandfald i baghaven.. Har nu været der 3 gange.. Lidt af magien er ved at gå af, men alligevel, bliver man helt overvældet. For smukt er det.
Vi blogges, næste gang med billeder af mit nye residens! :D
Beijos ♥♥♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar