mandag den 28. november 2011

A fazenda

Ja, min far han er jo farmer (har jeg fortalt det allerede?), og har en gård i Paraguay (uhh, det lyder eksotisk, men vi snakker en times kørsel, så det er ikke så galt endda).

Velkommen på gården!
Min fars hytte

Banan-palme
Mini-bananer (helt friske bananer er virkelig det bedste!!)
Læg mærke til den rødlige farve.. Det er pga. jorden..
Kokos-palme (nej, de ser ikke ud som i tegnefilm, I know!)
Den modne kokosnød er faktisk grøn.
De er kun brune i DK, fordi de tørrer ind. Her kan man købe begge dele.
Sådan nogen soja-marker er ikke til at spøge med ;)
Okay, så høje var de alligevel ikke...
Slet ikke...
Det bliver ved og ved og ved og ved og ved!
FARMER WIFE !!
Det var ret sjovt at se gården, det er (som I kan se), noget anderledes end en gård i DK. Først var jeg overrasket over, hvor primitive/gamle/simple husene var. Altså, der var både el og vand, det er slet ikke det, men det var alligevel som at træde ind i en anden verden.. Det mindede mig utrolig meget om "Det lille hus på prærien".
Det skal lige nævnes, at det rent faktisk var et meget godt hus han har, i forhold til de paraguainske bønder, som normalt er meget fattige. Min mor fortalte, at de ofte ikke engang har gulv i deres huse!

Min far kan, selvfølgelig, ikke lave mad eller gøre rent (og har nok også ret meget andet at tage sig til på gården), så han har (selvfølgelig) flere ansatte. Og det er hele familien, som er ansat (to faktisk, så vidt jeg kunne se). Kvinderne laver mad, gør rent og passer børnene, og mændene hjælper ham med alt det praktiske. Ja, man bliver åbenbart rig af, at have en farm i Paraguay.

Det med at have ansatte synes jeg er virkelig svært at forholde sig til. Hvor meget skal man hjælpe dem, for at nævne et eksempel. For det er respektløst, bare at kigge på, men nogen (har jeg hørt) bliver fornærmede, hvis man hjælper (for meget), fordi de opfatter det som, at man ikke synes, at de gør det godt nok. Jeg hjælper altid med at dække bord og tage af bordet herhjemme, og jeg reder min seng, og holder mit værelse ryddet. Min familie behandler deres ansatte godt. Anledningen af, at vi var i Paraguay var da også, at en af de ansattes søn havde fødselsdag, så min mor havde købt gaver og kage, og min far lavede churrasco, så han kunne blive fejret med maner (selvom han kun var 1 år. Nok ikke den fødselsdag han husker bedst).

Wow, det blev så rimelig langt alligevel, jeg lover, lover, lover at være en wonderblogger, og give jer nogen flere indlæg snart. Man har vel sommerferie ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar