fredag den 2. september 2011

ROTEX !! (weekenden, vol.3)

Så kommer 3. og sidste del om min weekend (vel også ved at være på tide... tsk.).

Som overskriften afslører, så var jeg nemlig til (uofficielt) Rotex søndag eftermiddag. Til de, som ikke allerede ved det, så er Rotex noget Rotary laver for os udvekslingsstudenter - både de kommende, nuværende og hjemvendte - i hvert fald i Danmark.. :) Hernede er udveksling ikke lige så organiseret (og afstandene er lidt større, så det er ikke så nemt at samle alle udvekslingsstudenterne i distriktet 1 gang om måneden), men så må man jo lave sit eget..

Min 2. værtssøster Thais, var jo i Finland sidste år, og der er, her i Foz, en pige (Beatriz), som var i Danmark sidste år. Derudover, så kender jeg jo også Marta (polsk udvekslingsstudent) og Bruna (hendes hostsister, som var i Rusland sidste år), og alle disse skønne piger, kender naturligvis også hinanden rigtig godt indbyrdes.. Så de havde planlagt en omgang Rotex, som bestod i, at vi (+ en anden tidligere udvekslingsstudent) mødtes hos Bea, bagte kage (eller, hun gjorde), spiste kage og hyggede.



Ja, det var hyggelig kan I tro.. :) Det blev også til en lille gå-tur i Foz by night (okay, så meget var klokken heller ikke, måske 19.00 eller sådan noget, men det var mørkt), hvilket nok var tiltrængt, efter vores kagespisning... Heheh..

En lille, sjov anekdote er, at jeg, da de andre, naturligvis, ville have mig og Bea til at snakke dansk, synes, at det føltes helt, helt unaturligt! Jeg blev helt i tvivl om, hvordan ordene udtaltes!! Så vi gik ret hurtigt over til engelsk igen...

Har nu næsten været i en måned, og er desværre ved at rende ind i noget mere seriøs hjemve.. :(( Er ikke så glad for min familie lige for tiden, og ja, synes generelt det er rigtig svært.. :// But I'll keep smiling, og håber på, at jeg snart ikke har flere tårer tilbage...

Bjs

3 kommentarer:

  1. Anna, det lyder meget, meget naturligt at få hjemve efter en måned.
    Det ville vist egentlig være mere bekymrende, hvis ikke du fik det ... :)
    Og det skal nok gå over. I mellemtiden, så glæd dig over de mange små og store oplevelser, som hver dag i Brassilien byder på. Når man læser din blog er det ret vildt, hvad du har oplevet de sidste 4 uger. Prøv selv at læse den, hvis du skulle have glemt det :))

    Ha' en god weekend!

    Torkil

    SvarSlet
  2. Kære Anna,

    Torkil har helt ret. De første uger har været præget af stor hektik - et væld af nye mennesker, nye omgivelser, nyt sprog osv. Det har ikke givet tid til hjemve. Nu er det hele så ved at falde lidt til ro, en dagligdag er begyndt, og der bliver tid til at tænke lidt mere over det hele. Og hvis du ikke supertrives i værtsfamilien, kommer tankerne på alt herhjemme selvfølgelig til at fylde mere.

    Men husk, at der tusinder, som har været i samme situation som dig, og som er kommet godt igennem. Hold fast i dit optimistiske livssyn, glæd dig til de næste værtsfamilier og over alle de søde mennesker, som du møder, og de spændende oplevelser, som Brasilien byder på.

    Du er en sej pige - du har allerede klaret meget, og det her skal du helt sikkert også klare.

    Kh. Babba

    SvarSlet
  3. Har du fået pakken?

    Johan <3

    SvarSlet